Confirmed on the employer's own hiring board on Oct 15, 2026. First seen by Alion on Oct 5, 2026.
I Clever leder vi efter en backenduvikler, der vil være med til at skabe et solidt fundament for integrationerne mellem vores systemer.
Din rolle
Din rolle er en vigtig del af udviklingen og driften af de løsninger, der understøtter vores opladningsprodukter - og af arbejdet med at sætte en sund og skalerbar retning for vores udviklingsarbejde. Du ser mulighederne i at samle systemer og data, og du har samtidig blik for de tekniske og menneskelige udfordringer, der følger med en fusion.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med andre udviklere og interne interessenter, og derfor er det vigtigt, at du kan gøre tekniske valg forståelige, lytte til forskellige behov og skabe fremdrift sammen med andre. Du tager ansvar for den tekniske retning og hjælper udviklingsfeltet med at træffe gode, velovervejede beslutninger. Vi står midt i en fusion med to andre selskaber, og derfor har vi brug for en kollega, der trives i forandringer og kan bidrage til datamigrering, systemkonsolidering og udvikling af løsninger, der også holder på den lange bane.
Hos os har vi ikke klassiske titler. Vi har profiler. Når vi kalder rollen "backendudvikler", er det, så du og resten af verden ved, hvem vi leder efter. Men når du starter hos os, bliver din profil "Ansvarlig for backendudvikling" - for det er netop det, du er.
Din hverdag
Din hverdag vil blandt andet være fyldt med:
- Udvikling af C#/.NET-baserede, Dynamics 365, Azure-hostede systemer og integrationer primært mellem vores systemer og Dynamics 365/PowerPlatformen
- Datamigrering og konsolidering i forbindelse med fusionen
- Dialog om arkitektur, teknologivalg og principper, der gør løsningerne robuste, skalerbare og vedligeholdelsesvenlige
- Samarbejde med udviklere og interessenter om at omsætte behov til gode tekniske løsninger
- Monitorering og drift af vores systemer
- Planlægning af og deltagelse i IT-projekter
Hvem er du?
Når vi drømmer om vores nye kollega, ser vi dig, der:
- Erfaring med Azure eller cloud-baseret teknologi, gerne med særligt kendskab til resourcer som Function Apps, API Management Services og Event-driven systems
- Har arbejdet med C#/.NET, integrationer og kommunikation mellem systemer
- Erfaring med datamigrering og systemkonsolidering
- Lysten og evnen til at sætte en sund, skalerbar teknisk retning sammen med andre
- Gode kommunikations- og samarbejdsevner - også når rammerne ændrer sig
- Kendskab til Microsoft Dynamics 365, Dataverse og Power Platform
Vi forestiller os, at du har bygget API’er og integrationer mellem systemer og kender forskellige integrationsmønstre. Du ved, hvad der skal til for at gøre centrale løsninger robuste og vedligeholdelsesvenlige, også når mange andre systemer er afhængige af dem.
Vi er ekstra begejstrede, hvis der ringer en klokke hos dig, når du hører: REST/HTTP, softwarearkitektur, authentication, kodeprincipper og infrastructure-as-code, så som Bicep.
Dit team
Du bliver en del af team IT-Opladningsprodukt, som består af 12 fuldtidskolleger og en studentermedhjælper. Vi arbejder tæt sammen og er primært samlet på kontoret. Teamet består af Dynamics 365 CRM-forretningsspecialister, platformsspecialister, Product Owner, IT-koordinator og backendudviklere. Dine nærmeste kollegaer er i dit eget team, men vi samarbejder også tæt med et andet CRM-centreret team og forretningen.
Medledelseskompetencer (vi er nemlig organiseret anderledes)
- Du holder dit ego i skak og ved, at succes handler om at løfte i flok mod fælles mål
- Du tager naturligt ansvar for både dig selv og dine kollegaer, med omsorg og nærvær
- Du er en holdspiller, der ser arbejde som et samarbejde, ikke en konkurrence
Har du sat mentale flueben hele vejen igennem?
Så vil vi meget gerne høre fra dig. Finder vi det rette match, kan vi finde på at lukke opslaget før fristen. Så hvis du tænker, at det her job er det rigtige for dig, så send din ansøgning allerede i dag, så du er sikker på at komme i betragtning.
Vi håber, at vi gennem din ansøgning kan lære dig at kende og se, hvad du kan bidrage med. Det er fint, hvis du bruger AI-værktøjer til inspiration - men husk at personliggøre din ansøgning, da vi leder efter hele mennesker.
Du kan læse mere om, hvordan det er at arbejde hos os, på: www.clever.dk/velkommen eller vores Instagramkonto @liveticlever.
Er du nysgerrig på vores rekrutteringsproces, kan du læse mere her: Rekrutteringsprocessen i Clever | Clever.
Vi glæder os til at høre fra dig!

