Confirmed on the employer's own hiring board on Oct 21, 2026. First seen by Alion on Oct 8, 2026.
Vil du arbejde med moderne IT-Infrastruktur, Microsoft Cloud og kunder, hvor ingen dage er ens?
Hos JCD leder vi efter en IT-Infrastruktur Konsulent til vores kontor i Glostrup. Vi søger dig, der trives med at arbejde i krydsfeltet mellem teknologi, mennesker og forretning. Dig, der tager ansvar, skaber værdi for kunderne og samtidig har lyst til at udvikle dig fagligt sammen med dygtige kolleger.
Du bliver en del af en virksomhed, hvor vi hjælper hinanden og sammen får tingene til at lykkes. Vi tror nemlig på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab.
Hvad kommer du til at arbejde med?
Som IT-Infrastruktur Konsulent bliver du en vigtig samarbejdspartner for vores kunder. Dine opgaver vil blandt andet være:
- Implementering og drift af Microsoft-baserede infrastrukturløsninger
- Microsoft Azure og Microsoft 365
- Fejlsøgning, optimering og videreudvikling af kundernes IT-miljøer
- Teknisk support og sparring med kunderne
- On-site support hos kunder på Sjælland
- Projektleverancer i tæt samarbejde med kolleger og specialister
Ingen kunder er ens. Derfor er to arbejdsdage heller ikke ens.
Vi forestiller os, at du ...
- Har 1-2 års erfaring fra en lignende driftsrolle
- Er selvkørende, nysgerrig og interesseret i at udvikle sig sammen med kunderne og afdelingen.
- Har kørekort og egen bil
Fagligt håber vi, at du har erfaring med
Nogle områderne i Microsofts Enterprise Platform, herunder
- Microsoft 365
- Azure,
- Entra ID
- Intune
- Purview
- Kundekontakt og sparring
Hvis du også har kendskab til hardware, Yealink og grundlæggende netværk/IT-sikkerhed, eller har lyst til at lære mere om dette - er du meget tæt på at være den ideelle kandidat.
Hvorfor vælge JCD?
Fordi vi tror på, at mennesker har det bedst, når der er balance mellem arbejdsliv og privatliv. Hos os får du frihed under ansvar, stor indflydelse på din egen hverdag og mulighed for at forme din faglige udvikling. Det gælder både, hvis du ønsker at blive specialist, udbygge dine certificeringer eller udfordre dig selv på nye områder.
Vi investerer i og ansætter hele mennesker. Hos os bliver du en del af et fællesskab, hvor hjælpsomhed, sparring og ordentlighed er mere end fine ord på en plakat.
Hvad siger din kommende leder?
”Jeg ser afdelingen som ét hold, hvor vores forskellige kompetencer er vores fælles styrke. Når vi bringer det bedste frem i hinanden, kan vi mere, udvikle os sammen og skabe resultater, som ingen af os kunne have skabt alene.”
Lasse Harbo , Afdelingschef
Vi tilbyder
Samarbejde med kolleger på tværs af hele JCD
Mulighed for hjemmearbejde
Attraktiv pensionsordning og gode personalevilkår
Sociale arrangementer og et stærkt kollegialt fællesskab
Hvem er JCD?
JCD er et dansk IT-konsulenthus med mere end 35 års erfaring. Vi arbejder med IT-Infrastruktur, Modern Workplace, Business Central, webudvikling og digitale forretningsløsninger, og vi er stolte af at være et Microsoft-hus.
Vores værdier præger vores samarbejde med kunder, kolleger og samarbejdspartnere hver eneste dag. Vi holder, hvad vi lover, møder mennesker med respekt og er nysgerrige på både teknologi og mennesker.

