Confirmed on the employer's own hiring board on Oct 20, 2026. First seen by Alion on Oct 5, 2026.
Inspirerende og friske madvarer af høj kvalitet er en af grundstenene hos Løvbjerg. Som slagterelev hos os skal du brænde for mad og spændende råvarer, og du skal være frisk og udadvendt. I praktikken vil du også blive introduceret til delikatesseafdelingen, hvor du lærer om tilberedning, anretning og præsentation af måltidsløsninger.
Uddannelse
Din uddannelse foregår primært i butikken. I løbet af uddannelsen kommer du også på skoleophold, hvor du er sammen med en masse andre elever, der også er i gang med slagteruddannelsen. Det giver et fantastisk sammenhold.
Praktik
Du får kolleger i butikken, som er topprofessionelle og dygtige fagfolk. Gennem praktisk arbejde lærer du håndværket fra bunden, så du ender med at blive ekspert og kan rådgive vores kunder.
DET BLIVER DIN OPGAVE
- Være en del af den daglige produktion.
- Tilbyde kunderne lækre varer af høj kvalitet.
- Arbejde med kvalitetsråvarer allerede fra første dag.
- Få udfordret dine forventninger til, hvordan råvarer kan tilberedes.
- Rådgive og inspirere kunderne med retter og serveringsforslag.
- Hjælpe med at udvikle nye retter og måltidsløsninger.
- Sikre en indbydende og inspirerende præsentation i både slagter- og delikatesseafdelingen.
Fokus på dig
Du og din leder udarbejder fra starten en uddannelsesplan. Din leder er din daglige læremester og har samtidig et tæt samarbejde med skolen. På den måde sikrer vi sammen, at både din hverdag i butikken og din uddannelse på skolen forløber, som de skal. Vi sørger for, at du får en alsidig uddannelse, hvor du udvikler dine kompetencer inden for både klassisk slagterhåndværk og moderne delikatesseproduktion.
Løn under uddannelse
Du får selvfølgelig løn under hele din uddannelse, når du har en uddannelsesaftale med Løvbjerg.
Er det noget for dig? Så send os din ansøgning allerede i dag via linket her på siden.

