2,166,064open jobs
139,421companies
239,725added this week
Browse all
Location
In office (Søborg)

First seen by Alion on Nov 9, 2026.

Overview
Company
Impact
Profile match
The Danish Security and Intelligence Service, known as PET, is the Danish state security and intelligence agency under the Public Prosecutor for Denmark. It hires IT security architects, Java developers, network specialists for operations against espionage and terrorism, and student assistants. The agency is headquartered in Søborg, Denmark.

Data er først for alvor værdifulde, når de kan bruges. I PET er vores dataplatform med til at gøre operative data tilgængelige på tværs af datakilder, så vores analytikere kan arbejde med dem i en sammenhængende analysekontekst.

PET er i gang med en digital transformation. Vi styrker vores digitale kapacitet og udvikler både teknologien, fundamentet og måden, vi arbejder på, så vi står stærkere til at løse PET’s opgaver i en stadig mere digital virkelighed. Det kræver solide IT-færdigheder hele vejen rundt; fra det, der skal virke i dag, til det, vi bygger for fremtiden.

Som Data Engineer får du en central rolle i at udvikle den dataplatform, der danner grundlag for PET's analysekapaciteter. Du kommer tæt på dem, der bruger løsningerne, og får mulighed for at være med til at forme de tekniske valg. Her kan du bruge din faglighed til at løse dataopgaver, der samtidig bidrager til PET's arbejde med at beskytte Danmark.

Fra datakilder til brugbare data

Du bliver en del af sektionen for Dataplatform i Center for Applikationer. Her arbejder vi med at samle, behandle og udstille PET's operative data, så analytikerne kan arbejde med information på tværs af forskellige datakilder.

Dataplatformen er et vigtigt bindeled mellem indhentning og analyse. En central del af dit arbejde bliver at orkestrere og processere data fra forskellige kilder, så analytikerne kan arbejde med dem på tværs. Du udvikler og forbedrer de pipelines, der bestemmer, hvordan data indsamles, transformeres og gøres klar til analyse. Det gør du i tæt samarbejde med analytikere og systemejere, som du også arbejder sammen med om behovet for nye dataintegrationer.

Du kommer blandt andet til at:

  • Designe, udvikle og vedligeholde pipelines til indsamling, transformation og lagring af data.
  • Orkestrere dataflows og udvikle løsninger, der håndterer og koordinerer dataprocesser.
  • Processere og transformere data fra forskellige kilder, så de kan bruges i PET's analysearbejde.
  • Udvikle dataintegrationer og datamodeller, så data fra forskellige kilder kan bruges på tværs.
  • Forbedre data governance og datakvalitet, så analytikerne kan arbejde med data på et pålideligt grundlag.
  • Fejlfinde og løse problemer i den eksisterende datainfrastruktur, så dataplatformen fungerer stabilt.

Du arbejder med løsninger, som dine kolleger er afhængige af i deres daglige arbejde. Derfor er det vigtigt, at du både kan fordybe dig i teknikken og forstå, hvad løsningerne skal gøre muligt for dem, der bruger dem.

Teknisk indflydelse og tæt samarbejde

Du bliver en del af en sektion med en flad struktur, hvor der er plads til at forme både løsningerne og den måde, I arbejder på.

Vi har et uformelt arbejdsmiljø, hvor tillid, samarbejde og professionalisme er centrale værdier. Du får mulighed for at sparre med kolleger med forskellige IT-fagligheder og samarbejde direkte med de analytikere og systemejere, som har behov for nye dataløsninger.

Opgaverne stiller krav til din tekniske nysgerrighed. Du vil møde problemstillinger, hvor du skal undersøge muligheder, afprøve løsninger og måske sætte dig ind i et teknisk område, du ikke har arbejdet med før. Til gengæld får du mulighed for at fordybe dig i dataopgaver og være med til at forme en platform, der har direkte betydning for PET's analysearbejde.

Du kan både fordybe dig og se sammenhængene

Du har erfaring med data engineering og kan omsætte behov til tekniske løsninger. Du har en god forståelse for, hvordan data orkestreres, processeres og transformeres. Inddrag gerne i din ansøgning, hvis du har arbejdet med det i praksis.

Du arbejder struktureret, har fokus på datakvalitet og kan gennemskue, hvordan forskellige dele af en dataplatform hænger sammen.

Du har en relevant IT-uddannelse, eksempelvis inden for datalogi, eller en anden uddannelsesbaggrund, hvor IT har spillet en væsentlig rolle. Du kan også være autodidakt med mindst tre års relevant erhvervserfaring.

Vi lægger vægt på, at du har et godt teknisk fundament. Derudover har du eksempelvis erfaring med flere af følgende teknologier og discipliner:

  • Datapipelines og programmering: Udvikling og vedligeholdelse af pipelines samt programmering i Python, Java eller lignende.
  • Orkestrering af data: Værktøjer som Apache Airflow, Dagster, Mage, Prefect eller Apache NiFi.
  • Dataprocessering og transformation: Værktøjer som dbt, Apache Spark, Polars eller pandas.
  • Datamodellering og lagring: Datamodeller, PostgreSQL, MySQL, OpenSearch samt data warehouses, data lakes eller lakehouses, herunder object storage.
  • Dataintegration og infrastruktur: Køteknologier som Kafka eller RabbitMQ samt containerteknologier som Docker eller Kubernetes.

Du behøver ikke have erfaring med alle teknologierne. Vi forventer til gengæld, at du er nysgerrig på nye værktøjer og har lyst til at udvikle dine kompetencer, også når en opgave kræver, at du sætter dig ind i et nyt teknisk område.

Du trives med at undersøge komplekse problemer og er motiveret for at finde løsninger, selv når svaret ikke ligger lige for. Du deler gerne dine idéer, lytter til andre faglige perspektiver og bruger din dømmekraft, når der skal træffes tekniske valg.

Samtidig kan du bevare overblikket, når behov og forudsætninger ændrer sig. Din nysgerrighed på både teknologien og den verden, PET er en del af, hjælper dig med at forstå, hvorfor opgaverne er vigtige.

Kan du se dig selv i rollen? Så vil vi gerne høre fra dig.

Ansættelsesforhold

Ansættelsesstart pr. 1. marts 2023. Vi forventer at påbegynde samtaler i uge 50. Du kan læse mere om hele PET’s ansættelsesproces på www.PET.dk/job.

Et ansættelsesforhold i PET skal behandles med diskretion, hvilket du som ansøger skal være opmærksom på. Det betyder, at du som udgangspunkt godt kan fortælle tætte og fortrolige relationer, som du har tillid til, at du har søgt en stilling i PET, men ikke hvad jobbet indebærer. Af hensyn til ansøgningsdiskretion bør du ligeledes være påpasselig med, hvilke informationer om dig selv og PET du evt. behandler i AI-systemer.

Det er en forudsætning for ansættelse i PET, at du kan sikkerhedsgodkendes til yderst hemmelig, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse. Som sikkerhedsgodkendt forventes det, at du er særlig opmærksom på din tavshedspligt i forhold til klassificeret information.

Har du en akademisk baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst

Du indplaceres som fuldmægtig, specialkonsulent eller chefkonsulent på AC-overenskomsten eller i løngruppe 2 eller 3 på HK-overenskomsten afhængigt at din erfaring og faglige kompetencer. Som IT-medarbejder på HK-overenskomsten tildeles du desuden et EDB-tillæg på 2.090,18 kr. pr. måned eksklusiv pension. For begge overenskomster gælder, at der eventuelt kan forhandles tillæg på baggrund af en individuel vurdering.

Dit arbejdssted bliver på Klausdalsbrovej 1 i Søborg, lige ved siden af Buddinge station, hvor både S-tog, letbane og bus kører lige til døren. I PET arbejder vi på interne systemer og med fortrolige opgaver, og derfor møder vi også på arbejde hver dag for at løse vores opgaver.

Yderligere information

Du kan lære meget mere om PET som arbejdsplads på www.PET.dk/job, hvor du bl.a. kan læse mere om alle de fagligheder, der arbejder i PET og deres hverdag. Du kan også lytte til vores podcastserie ’Tjenesten og truslerne’.

Du er også altid meget velkommen til at kontakte HR på hverdage på mail [email protected] eller på telefon +45 24 62 18 45 mellem kl. 08:00-11:00, hvis du har spørgsmål til stillingen, PET som arbejdsplads eller lignende.

Når du søger en stilling hos PET, giver du lov til, at vi må indhente dit CPR-nummer via CPR-registeret med henblik på identifikation af dig i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Vi indhenter dit CPR-nummer, så vi sikkert kan fremsende relevante og nødvendige dokumenter til dig via Digital Post.

Det er vigtigt for os, at PET afspejler den mangfoldighed, som vi arbejder for. Derfor opfordrer vi alle interesserede, uanset køn, alder, religion, seksualitet og etniske tilhørsforhold til at søge stillingen.

Træd ind i en lukket verden, der åbner nye døre, hvor vi udvikler os, træner og bygger videre på det, vi kan. Om vi udvikler nye systemer, analyserer data eller finjusterer fodstillingen til skydetræning, så er vi altid på tæerne. Det skaber gode muligheder for, at du kan rykke dig med os, vokse med opgaverne og åbne nye døre i dit arbejdsliv.

Ansøgningsfrist: 25.11.2026

Free account
Stop reading job ads. Get the ones that fit.
One free account turns this page into a shortlist built around your stack, your level and your pay.
Match on every job. Stack, seniority, pay and location, scored against your profile.
2,166,064 open roles. Read straight off company career pages, refreshed every day.
Unlimited applications. Every one you send is tracked in one place, on-site or on a company board.
3 tailored CVs a month. Rewritten for the exact job you are applying to. Included free.
Create a free account Continue with Google
Free forever. No card. Under a minute.

Your match

How well do you fit this role?
Two answers are enough for a real match. No account needed.
Check my fit
Answers stay in this browser until you create an account.

Recommended for you based on this role

Data Science
Similar stack
Same company
Søborg
In office · Full-Time · 5+ years exp · Bachelor's Degree · Shanghai · Dalian · Hangzhou · Beijing
Python
SQL
Cybersecurity
Shift-Left Security
Apply
In office · 6+ years exp · Bengaluru
Python
SQL
Python
pySpark
Databases
Databricks
Delta Lake
AI/ML
LangChain
Spark
RAG
OpenAI
DevOps
Azure
Analytics
ETL/ELT
Management
Agile
Apply
Data Scientist 1 hour ago
In office · Full-Time · Singapore
Python
SQL
AI/ML
XGBoost
Scikit-learn
TensorFlow
Pandas
NumPy
PyTorch
Anomaly Detection
Machine Learning
Apply
In office · Bari
Python
AI/ML
LLM
Machine Learning
Apply
In office · Full-Time · 5+ years exp · Master's Degree · Hong Kong
Python
SQL
AI/ML
Hadoop
Spark
Machine Learning
DevOps
AWS
Analytics
Power BI
Apply
$97k – $143k per year · In office · Bachelor's Degree · Søborg
Python
Databases
Databricks
DevOps
GCP
Azure
CI/CD
Git
Life Sciences
Good Clinical Practice
Apply
$111k – $163k per year · In office · Søborg
Python
DevOps
GCP
Life Sciences
Good Clinical Practice
Apply
Hybrid · Full-Time · Søborg
Cybersecurity
GDPR
Management
Agile
Apply
Hybrid · Full-Time · Søborg
Cybersecurity
GDPR
SpaceTech
Nastran
ANSYS
Apply
Hybrid · 5+ years exp · Bachelor's Degree · Søborg
Apply
See all jobs
This is one of many
2,166,064 more open roles from verified company boards, updated every day.