First seen by Alion on Oct 14, 2026.
Vær med til at flytte et helt datalandskab til PostgreSQL
LIFA Digital · Odense
Er du typen, der åbner en eksekveringsplan for sjov? Kan du se på en langsom query og mærke, hvor den gør ondt? Og lyder det spændende at flytte en stor, moden SQL Server-verden over på PostgreSQL? Så læs videre.
Kort om jobbet
Team
Platform (7–10 personer) – datafundamentet under alle vores produkter
Reference til
Product Lead, Platform
Du arbejder med
SQL Server, T-SQL, PostgreSQL, PostGIS, dataindlæsning, GitHub og Jira
Opgaven
Optimere det, vi har, og flytte det til PostgreSQL
Arbejdssted
Odense, med mulighed for hjemmearbejde
Rollen – kort fortalt
Du bliver en del af vores Platform-team, som ejer datafundamentet under alle vores produkter. Vores DNA er data, offentlig sektor, kritisk infrastruktur og domæneindsigt: vi henter, beriger og distribuerer massive mængder data fra de offentlige registre – BBR, CVR, EJF, Tinglysning og mange flere – til kommuner, styrelser, forsyningsselskaber, danske virksomheder og andre aktører inden for kritisk infrastruktur. Det er især inden for kritisk infrastruktur, at vi vokser, og her skal data være til at stole på hver gang. Meget af det kører i dag på SQL Server, med mange års viden gemt i procedurer, views og indlæsningsjob.
Vi søger en erfaren SQL-specialist, der kan tage fat i det, vi har i dag – og hjælpe os med at flytte det. I forbindelse med vores migrering til en nordisk cloud-provider med dansk datacenter flytter vi fra licenstunge databaser til PostgreSQL og PostGIS, hvor geodata og store datamængder spiller sammen. Du bliver en af dem, der gør det muligt – og gør det godt, frem for bare at flytte rodet med.
Rejsen er i gang: PostgreSQL er målet, og vi er godt på vej. I dag ligger der mange års værdifuld SQL Server-logik, som skal forstås, før den flyttes. Det er netop derfor, vi søger dig: Du skal hjælpe os med at komme derhen.
Det får du på dit bord
- Være en aktiv part i migreringen til vores nye nordiske cloud-provider med dansk datacenter, så den lander til tiden og uden at kunderne mærker det
- Være med til at planlægge og gennemføre migreringen fra SQL Server til PostgreSQL og PostGIS
- Udvikle, vedligeholde og optimere databaser, procedurer og dataindlæsning i SQL Server
- Designe datamodeller og indlæsning, der kan håndtere store og voksende datamængder fra registrene
- Finde og løse flaskehalse i performance, datamodeller og indeks
- Rydde op i historisk kompleksitet undervejs, så løsningerne bliver enklere, end de var
- Sparre med udviklerne om datamodeller og queries
- Bruge AI som et naturligt værktøj – til analyse, konvertering og dokumentation
Det er dig, vi leder efter
- Mange års erfaring med SQL Server og T-SQL på højt niveau
- Erfaring med performance tuning, datamodellering og store datamængder
- Erfaring med dataindlæsning og ETL, hvor data skal ind, renses og kobles
- Lyst til PostgreSQL – erfaring er et stort plus, nysgerrighed er et krav
- Struktureret og grundig – du kan lide at forstå, hvorfor tingene er, som de er, før du ændrer dem
- En fordel, hvis du kender til geodata, PostGIS eller offentlige registre
Det får du af os
- En central rolle i en af husets vigtigste tekniske omlægninger
- Data fra den offentlige sektor, som faktisk bruges til at træffe vigtige beslutninger
- Et fagligt stærkt og humørfyldt arbejdsmiljø i Odense
- Del af Geomatikk Group – et nordisk netværk med 770+ specialister
- Fleksible rammer og mulighed for hjemmearbejde
Om LIFA Digital
Vi nørder data og udvikler løsninger, så vores kunder kan træffe de rigtige beslutninger. Fra kontoret i Odense hjælper vi kommuner, regioner, styrelser, forsyningsselskaber og private med at få det fulde potentiale ud af deres data – fra den røde tråd i grunddata til datainformeret ledelse. Vi er en del af Geomatikk Group – en af Nordens førende specialister i digital forvaltning og beskyttelse af kritisk infrastruktur.
Lyder det som dig?
Så vil vi rigtig gerne høre fra dig! Vi holder samtaler løbende, så vent ikke for længe.
Spring den klassiske ansøgning over. Send dit CV og dine svar på tre korte spørgsmål – højst fem sætninger pr. svar:
- Fortæl om den langsomste query, du har gjort hurtig. Hvad var problemet, og hvordan fandt du det?
- Hvad er efter din mening den største faldgrube, når man flytter fra SQL Server til PostgreSQL?
- Hvordan bruger du AI i dit arbejde med data i dag – eller hvorfor gør du ikke?
Brug gerne AI, hvis det hjælper dig – men vi vil høre din stemme og dine erfaringer.
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at fange en af os:
- Product Director – Janus Kjær Andersen: [email protected]
- HR Manager – Kristian Søholm: [email protected]

